Mayamytologi & textilkunst

Den stærke lokale identitet i landsbyerne i Los Altos de Chiapas kommer bla til udtryk i kvindernes huipiles, hvor man på design og farver kan se, hvilken by kvinden kommer fra, og i de klassiske, vævede mønstre. Selv om ikke alle væverne kender mønstrenes oprindelse, kan der trækkes en linie tilbage til antikke maya mønstre, som man ser dem afbildet på steler i maya templer. Mønstrene er hentet fra maya -mytologi og -verdensanskuelse og er en del af den kulturelle overlevering.

I de følgende kapitler besøger vi forskellige af regionens vævere sammen med textilkunstneren Carlos Reyes. Han er selv fra Mexico City, har boet flere år i udlandet, men er flyttet hjem igen og er nu i Chiapas for at realisere et kunstprojekt. Han fortæller om sit projekt og reflekterer over om sine oplevelser i mødet med de lokale vævere, hvor samarbejdet samtidig er et møde mellem to meget forskellige dele af mexicansk kultur: Carlos Reyes priviligerede middelklassebaggrund i storbyen og de til tider økonomisk hårdt stillede indígenavævere

Læs meget mere om mønstre, myter og huipiles i e-Bogens afsnit: Huipiles, diseños, y cosmovisión maya.

Antikke huipiles og overlevering af maya-mytologi

Familierne gemmer de gamle huipiles for at kunne kopiere de antikke maya mønstre, og på den måde sikres overlevering på trods af skiftende moder. Her fx. i Magdalena, hvor der er stor forskel på den antikke huipil og kvindernes nuværende forkærlighed for lyse og lilla nuancer.

Det firkantede mønster i huipilen med de mange farvede felter, er en stiliseret model af universet med de fire kardinalpunkter og solen og månens baner.

Læs mere om mønstre og mytologi i e-Bogen.

Antikke huipiles og overlevering af maya-mytologi
Las familias guardan los antiguos huipiles para poder consultar y copiar los diseños. Aquí en Magdalena, Chiapas
Antikke huipiles og overlevering af maya-mytologi
Huipil antiguo de Magdalena, Chiapas

Mønstre og myter

Med den smukke reboso (se nedenfor) vandt væveren Petrona Patishtón 3. præmie ved en af de statslige kunsthåndværkskonkurrencer, hvor de dygtigste vævere udstiller.

Arbejdet viser de traditionelle maya mønstre Den hellige Tudse, El Sapo og Jorden, La Tierra. Figurerne stammer fra maya myter, men historierne varierer ifølge Walther F. Morris en smule fra område til område. I Chenalhó fortæller myten, at en tudse ved navn Antonia vogter døren til Jordens Herres hus, mens tudsen i andre versioner er hans hustru. I myter fra Zinacantán er tudsen Jordens Herres musiker, mens den ifølge en shaman fra Zinacantán er Jordens Herres shaman.

Måske er det ikke tilfældigt, at tudsen spiller en så stor rolle i mytologien. En tudseart, der lever i området, Jenjen på tzotzil eller Bufus marinus på latin, udskiller et sekret fra kirtlerne med 20 forskellige aktive stoffer. Et af stofferne er 50 gange stærkere end kokain, et andet er et aktivt halucinogen, og andre igen kan være dødelige. *2

Se mere om Petronas arbejde på Petrona fra Chamula og om antikke mønstre i videoen fra Pantelhó, hvor kvinderne har bevaret et stort antal maya mønstre.

Mayamytologi & textilkunst  19-21
Reboso con el motivo maya "Xpokok" (rana). Obra de Petrona Patishtón
Mayamytologi & textilkunst  19-21
Cada tejedora tiene sus propios borregos para dar lana.

En textilkunstner i Chiapas

Textilkunstneren Carlos Reyes, der selv er fra Mexico City, er i Chiapas for at realisere et kunstprojekt i samarbejde med lokale vævere. Han fortæller her om projektet og om mødet med de lokale vævere, der samtidig er et møde mellem to meget forskellige dele af mexicansk kultur: Carlos Reyes priviligerede middelklassebaggrund og de til tider økonomisk hårdt stillede indígena vævere.

Vi følger ham til Magdalena, San Juan Chamula og Pantelhó i Chiapas.

Me enamoré de Chiapas

Me enamoré de Chiapas

Carlos Reyes er på kunstnerophold i det smukke Casa Na Bolom i San Cristóbal de las Casas, Chiapas, for at arbejde med et kunstprojekt med lokale indígena vævere. Hør ham fortælle om projektet, om udvekslingen af erfaringer med de lokale vævere og sit personlige engagement.

Carlos i San Juan Chamula

Carlos i San Juan Chamula

I San Juan Chamula samarbejder Carlos Reyes med den prisbelønnede væver María Patishtón og hendes barnebarn og arvtager til kunsten, Petrona Patishtón.

Carlos inviterer væverne til at farve garn sammen med det dyre Grana Cochinilla, men karnevallet er tæt på, huset er stuvende fuldt af familie, og processen forløber noget anderledes, end Carlos er vant til...

Petrona fra Chamula

Petrona fra Chamula

I San Juan Chamula bliver den lokale kultur og traditionerne meget bevidst bevaret og fornyet. Petrona Patishtón fortæller om den særlige dragt, som gør kvinderne fra Chamula meget genkendelige, om sprog, plantefarver og sit eget arbejde.

De lykkelige vævere i Pantelhó

De lykkelige vævere i Pantelhó

I Pantelhó, Chiapas, samarbejder Carlos Reyes med de to søstre Angela og Ceci Perez.

Kom med en tur på landet og få opskriften på at blive lykkelig.

Más sobre... ropa tradicional

Más sobre... ropa tradicional

Se også afsnittet om huipiles fra Oaxacas regioner, eller se en række mexicanske kvinder og vise deres yndlingtøj fra Mexicos mange regioner: Moda consentido

I e-Bogen kan du desuden læse mere om textilkunst og huipiles.